Nyd udsigten ovenpå broen i Lillebælt

Nyd udsigten ovenpå broen i Lillebælt

På Lillebæltsbroen kan man få sig en helt fantastisk oplevelse. Man kan nemlig komme en tur på toppen af broen med Bridgewalking. Velkomstcentret ligger ved MIddelfart og her kan man købe en billet, hvis man ikke har gjort det i forvejen online. Prisen er kun 249kr pr. mand og 199kr for børn under 16 år. De anbefaler at man køber billetten online på bridgewalking.dk, da den både er billigere og du undgår at stå i kø. Når du ankommer bliver du modtaget af en guide som giver dig sikkerhedsinstruktioner og giver dig heldragt på. Er I en gruppe der skal op på broen, vil man komme til at gå sammen på gangbroen, hvor man bliver koblet på deres sikkerhedssystem. Selve turen varer i 2 timer i alt og foregår i 60 meters højde over vandet. Heroppe kan du nyde en helt fantastisk udsigt over Lillebælt.