Løbe trailløb med et bøjet ribben

Hjerl Hede Halvmarathon var i gang, og jeg var begyndt at få store smerter fra ribbenet, og jeg kom i tanke om at jeg gudhjælpemig havde glemt at tage de smertestillende piller jeg ellers havde medbragt. De lå i tasken i laden på Frilandsmuseet, tsk tsk. Sidst jeg havde fået smertestillende var kl. 7 om morgenen, og nu var kl. efterhånden blevet over middag.
Hver en bakke blev forceret foroverbøjet og med en stille ? forsøgsvis ? lydløs jamren.

Vi skulle igennem et område der nærmest var et krat. Udover at være kuperet, var det også fuld af lumske rødder der lå på tværs af noget der med lidt god vilje kunne kaldes en sti?og det var præcis sådan en rod jeg skvattede over i Frederikshåb, så jeg satte tempoet meget ned, blev pludselig bange for at falde igen. Der lå træstammer på tværs af stien, og buske og grene man skulle vogte sig for. Det var ærlig talt hårdt. Jens havde vist en fest, han elsker sådan noget.