Bryd op som venner og ikke som fjender.

Konflikter kan ikke undgås, fordi et parforhold er mellem to forskellige mennesker. I har forskellige behov og ønsker, og derfor vil der altid opstå uenigheder og konflikter. Hvis der ikke bliver taget hånd om en konflikt i tide, kan den udvikle sig til en krise, som kan lede til brud. Derfor gælder det om ikke at feje tingene ind under gulvtæppet her.

Utroskab er årsagen til nogle af de største parforholdskriser. Med ét slag fyldes den ene part med mistro, vrede og sorg ? mens den anden må kæmpe med skyld og skam. Mange forhold kommer sig aldrig efter utroskab. Derfor er det en god ide at få hjælp af en dygtig parterapeut, inden det er for sent.

Ikke alle forhold kan reddes af parterapi, uanset hvor dygtig parterapeuten er. Og det er heller ikke mening. Nogle gange er det bedst og mest naturligt at sige farvel for denne gang. Parterapi kan hjælpe med at afklare, om det er på tide, at I går fra hinanden. Og sikre at et brud sker som venner og ikke fjender. Det er selvfølgelig især vigtigt, hvis der er børn involveret.