|
• forside • søgning • historier • materialer • projektet • links • kont@kt |
| Greven af Nyborgvej, Rasmus Jetjager og de andre på Albani | |||||
| - af Arne Stagil Øgenavnene "Når jeg skal fortælle om min tid på Albani Bryggerier, er det meget svært; for hvor skal man begynde, og hvor skal man slutte. Jeg tror, at det er en af de arbejdspladser, hvor der findes flest øge- og tilnavne - jeg har i hvert fald en liste på ca. 150 og vil nævne nogle enkelte.  "Arbejdere slukker tørsten". Billedet
er taget omkring 1910. Klik her
for stort billede.
Først nogle, der fortæller om, hvor den pågældende havde sit arbejde - f.eks. Carl Bryghus, Den lille Brygmester, Svend Lagerkælder, Gunnar Bydreng, Christian Tapper, Johs. Gær-kælder, Johs. Maltgærer og mange andre. Nogle havde tilnavne efter, hvor de boede eller stammede fra, f.eks. Svend Næsby, Svend Bellinge, Erik Nyborg, Børge Årup og Christian Jyde." I relation til sidstnævnte en lille historie: Vi havde omklædningsrum (blev i øvrigt aldrig kaldt andet end "landsbyen") bag den gamle smedie. Hver morgen, når Chr. Jyde kom (han boede i Dalum), spurgte en eller anden, hvad klokken var i Dalum, hvortil Chr. Jyde svarede på ravjysk: "Det ka' A it sige dig, men A ka' fortælle dig, hvad den er på Hovedbanegården i Fruens Bøge". Der var altid tid til en sludder og en pibe tobak, inden man skulle i arbejde. Næsten alle mødte en halv time før arbejdstids begyndelse. Af øgenavne skal også nævnes et par stykker: Frederik Løgn, Greven af Nyborgvej, Styr-manden, Rasmus Jetjager, Poul Blod, Mikojan og General Bryn. Tankvaskeren Mit første arbejde på Albani var som medhjælp ved "tankvaskeren" i lagerkælderen. Tankvaskeren hed Emil, og aldrig nogen sinde - hverken før eller senere - har jeg hørt nogen, der bandede og svovlede som han. Om han så blev grebet i direkte at gøre noget forkert, nægtede han alt om det skete. Et eksempel: Inden vi lukkede tanken, skulle der i nogle tilfælde tilsættes to spandfulde af et pulver, der var rørt op i vand. Emil stod på en stige og hældte den første spandfuld ind, men han havde glemt at lukke bundhanen, og det hele løb ud på gulvet og i kloakken. Forvalteren (for øvrigt aldrig kaldt andet end "Den Store") stod i kælderdøren og så det hele: "Emil, De har ikke lukket bundhanen", sagde han, "det hele løber jo i kloakken". Emil lukkede roligt bundhanen, og så fulgte en hans lange remser af eder og ukvemsord: "Det er fanden gale mig o.s.v. o.s.v. løgn i Deres forpulede hals. Bundhanen har været lukket hele tiden". Forvalteren: "Jamen, Emil Madsen, jeg så det jo selv! "En ny svada af eder fulgte fra Emils side. Sådan var Emil! 
Flaskeskylning i 1910 på Albani Bryggeri. Indretningen
viser en høj grad af mekanisering. Netop i begyndelsen af
1900-tallet gik det stærkt med udviklingen af nye maskiner
og stadigt mere avancerede arbejdsprocesser. Klik her
for stort billede.
Rense røvhuller Vi havde på det tidspunkt endnu 10 stk. træfade, der brugtes til "restøl". Disse træfade skulle med mellemrum op i gården og vaskes, hvilket vi kaldte "at strigle edderkopper". Bagefter blev fadene sprøjtet indvendig med flytdende "beg", for at øllet ikke skulle tage smag af træet, og når "begen" var stivnet, skulle spunshullet så renses for overskydende "beg" ("rense røvhuller"). I enden af fadene var der en "port"; her blev også renset, og for at gøre porten tæt igen, blev der smurt med "tælle", og der blev lagt "flæg" imellem. "Flæg" var en sivart, der var tørret. Gas i malteriet Et andet sted, jeg har arbejdet en hel del, er i malteriet sammen med Johs. Maltgærer. Den spirende byg lå på gulvet i et 15-20 cm tykt lag og skulle så regelmæssigt kastes, d.v.s., at den skulle luftes, for at temperaturen ikke blev for høj, og byggen derved groede sammen til en stor kage. Det var kun rodspiren, der måtte gro. Bladspiren måtte ikke komme frem, så blev det dårlig malt. De bygkærner, hvor bladspiren brød frem, kaldtes for "husarer". Alt ar-bejde i malteriet foregik i "sutsko", d.v.s. sko, der var syet af gamle tøjrester, og hvor sålerne var af gamle cykeldæk. Dette for ikke at træde kærnerne i stykker. Skoene blev udleveret af bryggeriet. Forøvrigt kan jeg fortælle, at jeg ved næsten alt om fremstilling af sutsko, da jeg som dreng kom meget et sted, hvor disse blev lavet, men det er en helt anden historie. Til kastningen brugte vi "skuffer" (træskovle), og i nogle tilfælde også store træriver og en "plov". Selve arbejdet var renligt - vi fik masser af motion og frisk luft, fordi den eneste mulighed for at styre temperaturen i maltkælderen var ved at have vinduerne mere eller mindre åbne. Maltsæsonen var kun i vinterhalvåret og varede uafbrudt, og vi arbejdede alle ugens syv dage fra kl. 6 morgen til 11.30 og igen fra 15.30 til 18.00. Vi fik normal betaling for søndagen, men fik så til gengæld en hverdag fri med løn. Endvidere fik vi fire-fem ekstra feriedage, afhængig af sæsonens varighed. Johs. har fortalt mig om følgende hændelse: Johs. og Ulrik (tømrer på bryggeriet) gik og kastede malt, da de syntes, der lugtede af gas. "Det finder vi nemt ud af" sagde Ulrik, "har du en tændstik?" Resultatet blev en eksplosion, der kastede dem 6-8 meter gennem luften, men ved et mirrakel slap begge uskadt. Et stort stykke af muren ud mod gaden var blæst ud, og under-søgelser viste, at et gasrør ude i fortovet var utæt, gas var trængt ind i hulmuren, og en revne i den inderste mur virkede som lunte. Ulrik blev idømt en bøde. Johs. var lige blevet far, og brygmester Poulsens (General bryn) første ord til ham var: "Der kunne Deres lille søn nemt være blevet faderløs". Seks øl om dagen Ifølge overenskomsten havde vi ret til seks øl om dagen, som vi fik udleveret om morgenen, hvor alle mødtes på "ladegulvet" for at blive sat i arbejde. På flere pladser var der tradition for en ekstra øl pr. dag eller pr. arbejde. Når vi "begede" (sprøjtede fade indvendig med flydende beg) fik vi en ekstra øl, denne hed naturligvis en "begbajer". En anden betegnelse var en "grisebajer": Hver 14. dag blev der taget spirer ud på "grisen", d.v.s. fyret på "køllen", der var det sted, hvor malten blev tørret. Arbejdet var meget varmt og støvende. "Køllebajer" til dem, der arbejdede på køllen. I tappe-riet fik vi, når vi fik udbetalt løn om fredagen, en "pengebajer". Makker Til sidst en lille historie om Oscar (Makker). Makker var på vej ind ad Sdr. Boulevard i sin store gamle Triangel, og foran ham kørte en lille vogn fra Eksportslagteriet. Makker brugte snus, og når han skulle spytte, åbnede han bildøren og spyttede ud under armen. I det samme bremser varevognen op, Makker opdager intet og kører op bag i den. Hjemme på bryggeriet melder han det til brygmester Poulsen, der spørger: "Jamen, kunne vognen da ikke bremse, Oscar Rasmussen? "På sit flade sjællandske sagde Makker så: "Jow, men va fa'en ka ded nytte, når jeg inte triner på bremsen!" Der kunne fortælles i timevis om oplevelser. Som eksempelvis, da vi kørte med heste. Om varmebølgen i 1950-52 på "det gamle slotsbryggeri", hvor vi næsten arbejdede i døgndrift i ca. 14. dage. En ugeløn var dengang ca. 170 kr., og i de to uger havde jeg henholdsvis 535 og 565 kr. pr. uge. 
Til toppen |
|
||||